I sidste uge måtte Steens Furniture sende medarbejderne hjem uden løn, og mandag formiddag gik virksomheden konkurs.
Meget tyder dog på, at virksomheden fortsætter delvist under en ny ejer.
Kurator Flemming Jensen fortæller til Midtjyllands Avis, at der forhandles om en løsning, hvor cirka 25 procent af de omkring 180 medarbejdere får mulighed for genansættelse.
De medarbejdere, der er medlemmer af 3F, er kaldt til møde i morgen tirsdag klokken 09.00.