23948sdkhjf

Ikea tager innovativt skridt mod nyt marked

På møbelmessen i Milano løfter Ikea i disse dage sløret for et nyt forretningsområde. En medieløsning, der integrerer LED Smart TV og lydsystemer med møbler.
Med det nye sortiment; ”Uppleva” søger Ikea at integrere Smart TV, lyd og møbel i en samlet løsning, og lanceringen skal styrke Ikea i bestræbelserne på at tilbyde kunderne komplette løsninger.

Konceptet omfatter bl.a. et LED Smart TV med internetadgang, et 2.1 lydsystem med trådløs subwoofer og indbygget CD/DVD/Blu-ray afspiller. Al teknologi styres via én fjernbetjening.

Forbrugerne ønsker alternativer
Som optakt til udviklingen af ”Uppleva” har Ikea foretaget en række undersøgelser. Blandt andet har virksomheden besøgt forbrugeres hjem rundt om i verden, herunder i Danmark, for at indhente viden om aktuelle udfordringer og behov, når det kommer til indretning af hjemmet.

I samarbejde med YouGov har Ikea desuden foretaget en onlineundersøgelse*, der viser, at tre ud af fire ønsker mindre synlige kabler i deres dagligstue. En udfordring, som den nye medieløsning er designet til at løse.

- Ved at udvikle og tilbyde en komplet medieløsning kan vi hjælpe vores kunder med at løse et konkret problem i forbindelse med indretning. Vi kommer ikke på markedet med ”Uppleva” for at konkurrere med de traditionelle elektronikkæder. Ikea kommer på markedet med en løsning, som er let at anvende, godt designet, og som løser udfordringen med rodede og sammenfiltrede kabler og ledninger, siger Susanne Koerfer, salgschef hos Ikea Danmark, der beskriver ”Uppleva” som et innovativt skridt ind i et nyt marked for Ikea.

Ikeas medieløsninger sælges fra juni i fem udvalgte varehuse i Sverige, Polen, Frankrig, Tyskland og Italien. Til oktober kan løsningerne købes i alle varehuse i Danmark, Frankrig, Italien, Sverige, Polen, Spanien, Norge og Portugal. På resten af Ikeas markeder starter salget til foråret 2013.

* Onlineundersøgelsen er foretaget af YouGov for Ikea og er baseret på 5.271 online interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningerne i Sverige, Polen, Italien, Frankrig og Tyskland (mænd og kvinder i alderen 18-69 år). Undersøgelsen blev gennemført i perioden 29. februar til 5. marts 2012.

Yderligere info om Ikeas nye satsning kan blandt andet findes på www.youtube.com
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093