23948sdkhjf

Dansk design indtager Milano-messen – Christina Liljenberg Halstrøm

Wood Supply ser nærmere på bidragene i dette års ”Mindcraft”-udstilling, der åbner i Milano den 17. april. Læs her om møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøm.
I perioden 17.-22. april præsenterer Danish Crafts og curator Cecilie Manz udstillingen ”Mindcraft12”, der i år giver 16 eksempler på den store talentmasse, der findes på den danske designscene.

Blandt deltagerne på udstillingen er den danske møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøm, der bidrager med taburetten ”Georg”.

”Georg” er en firbenet taburet, lavet af asketræ med pude af grå uld og kapok. Hynden er syet helt enkelt, med en inderpude polstret af kapok og en lædersnøre til at holde den på plads. Alle taburettens dele er synlige, og netop deres funktion går forud for deres ellers æstetiske og dekorative fremtræden.

Vil pirre folks nysgerrighed
Christina Liljenberg Halstrøm vil have, at man får lyst til at røre ved de ting, hun laver. Som det kommer til udtryk i ”Georg”, er det noget, hun arbejder med at opnå på forskellige måder, for eksempel gennem materialevalget; det fine forarbejdede træ og den bløde uld.

Desuden har hun lavet puden bredere end sædet på den ene led og håber, at det opfordrer folk til at tage fat i puden og undersøge møblet nærmere. Skamlen er opkaldt efter hendes ældste søn, som ofte gør hende selskab i værkstedet.

Christina Liljenberg Halstrøm arbejder hovedsageligt i træ og uld og har et særligt fokus på møblets funktion. Derfor skæres alt overflødigt væk. En fascination og søgen efter materialernes iboende egenskaber bliver livgivende for Christina Liljenberg Halstrøms kreative proces såvel som for møblets udtryk i dets endelige udformning. Resultatet er minimalistisk, men stadig æstetisk udfordrende og sansemæssigt pirrende.

Christina Liljenberg Halstrøms proces begynder efter eget udsagn med at skrive, læse, finde billedmateriale, skitsere og lave modeller. Det hele skal helst foregå samtidigt. Desuden fokuserer hun på, at møblet skal indbyde til at blive rørt ved, og at dets bruger derved udfordrer sin haptiske sans. I øjeblikket arbejder hun meget med gråt uld i forskellige afskygninger – et materiale, som har vist sig at være en uudtømmelig kilde af inspiration.

Om designeren
Christina Liljenberg Halstrøm, f. 1977, møbeldesigner. Uddannet fra Danmarks Designskole i 2007 (nu Kunstakademiets Designskole).

Hun er medlem af Snedkernes Efterårsudstilling og designer for bl.a. Trip Trap Denmark. Hun har modtaget en præmiering fra Statens Kunstfond i 2011 for møblet "Gym de Luxe" og deltaget i Talking Textiles, Li Edelkoort Exhibitions, Milano 2011 og Stockholm 2012 og Biennalen for Kunsthåndværk, Design 2011. Derudover har hun været medkurator på "Designers Investigating" i Øksnehallen i 2010, som blev præmieret af Statens Kunstfond. I 2011 modtog hun desuden Statens Kunstfonds arbejdslegat.

Læs også:
Dansk design er blevet et tilløbsstykke i Milano
GamFratesi

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078