23948sdkhjf

Køkkenkæde styrker tværgående erhvervscenter med ti nye hænder

Svane Køkkenets forretninger i Odense og Lyngby ejes begge af den fynske forretningsmand Carsten Eriksen. Nu vil han styrke den del af forretningen, der henvender sig til det professionelle marked, ved at etablere et fælles erhvervscenter.

– Historisk har vi trods vores fynske rødder mange boligprojekter på Sjælland, og målet ved at opbygge et fælles erhvervscenter for Odense og Lyngby er at få større mulighed for at udnytte ressourcerne og tilbyde en høj grad af fleksibilitet, siger salgsdirektør Michael Ahle, der netop er udnævnt til salgsdirektør for både Lyngby og Odense.

Flere andre tiltag er iværksat for at sikre den fremtidige vækst og øget synergi mellem de to forretninger, og Carsten Eriksen har samtidig styrket kapitalgrundlaget i Lyngby med fire mio. kr. for at sikre mulighederne for en fortsat ekspansion.

Flere kræfter og kompetencer

Også organisationen er ændret, og det nyetablerede erhvervscenter får flere kræfter og kompetencer, idet medarbejderstaben, samlet set, er udvidet med fem til 30 konsulenter.

– Alle disse tiltag skal styrke vores samlede position på erhvervsmarkedet, hvor vi ønsker at signalere, at vi har kræfterne og kompetencerne til at fortsætte de seneste års kraftige vækst med tilgang af mange erhvervskunder, fortæller den nyudnævnte salgsdirektør.

Michael Ahle påpeger, at samarbejdet på tværs af butikkerne vil gøre det mere fleksibelt og bedre at sammensætte de bedste teams omkring hvert enkelt byggeprojekt.

Lyngby-forretningen har i de seneste 2,5 år været ejet af Carsten Eriksen, der nu også investerer en halv million i ombygning af butikkens showroom på Jernbanepladsen. Førstesalen omdannes til kontorer med en opdeling i forhold til kunderne – private, typehuse og erhvervscenter.

I fremtiden vil stueetagen udelukkende blive indrettet som showroom med præsentation af Svane Køkkenets designserier indenfor køkken-, bad- og garderobeløsninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078