23948sdkhjf

Projektmarkedets begyndende genkomst holder optimismen oppe

Trods det spirende forår og udsigten til yderligere genåbning, er danskernes fokus på de hjemlige rammer stadig intakt.

Sådan lyder meldingen fra blandt andre køkkenproducenten Kvik og møbelproducenten Fredericia Furniture, som Finans har talt med.

Således er det boom i salget, store dele af branchen oplevede oven på nedlukningen for et år siden, fortsat ind i 2021, og hos Fredericia Furniture peger adm. direktør Kaja Møller på, at sidste kvartal af 2020 og første kvartal af 2021 bød på markant fremgang i privatsalget til de danske forbrugere.

I vestjyske Vildbjerg har køkkenproducenten Kvik oplevet en tilsvarende udvikling, og hos lampeproducenten Louis Poulsen kan adm. direktør fortælle om salgsrekorder, der bliver slået hver eneste måned. Nu er spørgsmålet, om tendensen fortsætter, eller vacciner og lempede restriktioner vil kanalisere de danske forbrugskroner andetsteds hen.

– I 4. kvartal i år bliver det nok svært at nå en vækstrate som tilsvarende kvartal i 2020, da vi lå i indeks 200. Jeg forudser dog, at mens privatsalget måske finder et nyt niveau, kan der komme yderligere fart i det såkaldte kontraktmarked med salg til byggeprojekter inden for hoteller, kontorer og andet. Samlet er jeg ret optimistisk om fremtiden, lyder det fra Kaja Møller.

Også Louis Poulsen-direktøren peger på, at optimismen er vendt tilbage på det professionelle projektmarked, og han forventer således heller ikke, at opbremsningen står lige for.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096