23948sdkhjf

Vinduesproducent rider på bølge af dansk byggelyst

Den danske vinduesproducent Vrøgum-Svarre A/S runder året som mange prøver at glemme af med det bedste regnskab i mange år

Vinduesproducenten Vrøgum-Svarre på den danske vestkyst kom ud af 2020 med et regnskab, der viser de stærkeste tal på bundlinjen i mange år. Vrøgum-Svarre blev etableret under finanskrisen, med faldende efterspørgsel på flere markeder, og havde derfor store udfordringer i de første leveår.

Men nu har virksomheden fundet sin plads i markedet. Både nationalt og internationalt. Og det er der en god grund til. Det har nemlig vist sig, at danskerne under corona-pandemien, bruger flere penge end før på boligen.

- Vi har mærket en øget efterspørgsel på vores produkter, og det har hjulpet os godt på vej i 2020, siger adm. direktør Frans Vindbjerg.

Men der er grobund for noget endnu større, mener han.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med vores 2020, så nu er vores prioritet at fastholde momentum, samtidigt med at vi investerer i at gøre os endnu mere interessante for nye kunder, siger han om planerne for 2021.

Der er derfor blevet investeret i nye maskiner og et samarbejde med et eksternt bureau, der skal stå for, at Vrøgum-Svarre får en endnu stærkere profil.

Vrøgum-Svarre  A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 19,9 18,2
Driftsresultat 3,9 2,9
Resultat før skat 3,7 2,7
Årets resultat 2,9 2,1
Balancesum 14,2 11,8
Egenkapital 5,1 2,2
Gns. antal ansatte 37 37
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078