23948sdkhjf

Aubo Køkken lukker og slukker i Aabenraa

Køkken-producenten har ikke kunnet finde en ny forpagter til sin butik i Aabenraa, som derfor lukker ned ved ugens udgang.
Små ti måneder efter, at Aubo Production A/S overtog den dengang konkursramte Aubo Køkken-butik i Aabenraa, har man nu valgt at lukke butikken.

Da Aubo Production A/S den 1. april 2011 overtog køkken-butikken i Aabenraa, skete det ud fra en forventning om, at det ville være muligt at finde en ny indehaver, som kunne føre butikken videre. Det har dog vist sig ikke at være muligt.

- På det grundlag tog vi i september 2011 endelig beslutning om at lukke butikken på Stegholdt 8 i Aabenraa ned i januar 2012, og dermed for en tid forlade Aabenraa, indtil de økonomiske forhold igen gør det muligt at genetablere en forhandler i området Sønderborg eller Aabenraa, oplyser Aubo Production ifølge dinby.dk.

Aubo Production ønsker ikke at drive butikker med detailsalg, men har alene til formål at producere og levere køkken- og badløsninger, som sælges gennem selvstændige butikker.

Butikslukningen sker solvent, hvorfor alle kreditorer betales, og alle indeværende ordrer ekspederes af moderselskabet Aubo Production A/S, der også står inde for eventuelle produktgarantier for varer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079