23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny branchechef for gulve og facademand til Glaseksperten

Claus Christian Jensen, 48, tiltrådte d. 1. juni som ny branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri. Han er ansat til at omsætte Gulvbranchens vision og strategi til konkrete tiltag i tæt samarbejde med Gulvbranchens og Gulvsektionens bestyrelser og fagtekniske udvalg.

Claus Christian Jensen har senest været direktør for Glarmesterlauget og for landets sjette største arbejdsgiverorganisation Sammenslutningen af mindre arbejdsgiverorganisationer (Sama). Fra tidligere stillinger i ministerier, interesseorganisationer og foreninger har han opbygget en solid erfaring med udvikling og drift af medlemsorganisationer, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.  

Claus Christian Jensen bor sammen med en kæreste og to børn i København. Hans store lidenskab er musik, og han bruger desuden fritiden med blandt andet fodbold og bøger.

Ny facadeprojektkoordinator til Glaseksperten
Søren Krogh, 38 år, er pr. 1. juni tiltrådt en nyoprettet stilling som facadeprojektkoordinator hos Glaseksperten i Hjørring. Stillingen er oprettet på baggrund af virksomhedens stigende salg af facader, hvorfor området skal styrkes. En af Sørens primære opgaver bliver at sikre hurtigere beregninger i forbindelse med termoruder til facader.

Senest kommer Søren Krogh fra en stilling som projektkonsulent hos DS Stålprofil, hvorfra han har seks års erfaring. Derudover har han erfaring som intern sælger hos virksomheder som Areco, Bygma og Plannja.

Søren Krogh bor i Nr. Rubjerg nær Hjørring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093