23948sdkhjf

Branchedirektør: Møbelomsætningen falder i 2011

Møbelbranchens omsætning faldt med -2,7 % i årets første seks måneder, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen vender, vurderer brancheforeningen Møbel+Interiør.
- Det er absolut ikke utænkeligt, at året ender med et fald. Året er fremskredet, og reaktionerne på valget og udviklingen i verdensøkonomien kommer ikke til at rykke ret meget.

Det siger Keld Korsager, adm. direktør for brancheforeningen Møbel+Interiør, i onsdagens udgave af Dagbladet Børsen.

Udmeldingen kommer i kølvandet på en opgørelse af møbelbranchens salg i første halvår, der viser et samlet fald på -2,7 % i forhold til samme periode i fjor. Årsagen til nedgangen er et trægt hjemmemarked, hvorimod det på eksportmarkederne er lykkedes at øge omsætningen med 6 %.

Usikkerhed om resten af året
Billedet i branchen er, at det primært er de små forhandlere, der har det svært, mens de store aktører tager markedsandele:

- Vi har i 2011 haft en vækst på 4 % i omsætningen med et møbelmarked, som er gået 3 % tilbage. Så vi ligger pænere end markedet, men hvis man kigger på den seneste måned, er det klart, at der er usikkerhed om retningen for resten af året, siger direktør Michael Christiansen fra Iddesign til Børsen.

Iddesign præsenterede forleden et 2010/11-underskud på -120 mio. kroner , men koncernen forventer overskud på driften i indeværende regnskabsår.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141