23948sdkhjf

Nyt underskud hos Iddesign

Der er fremgang at spore, men regnskabsåret 2010/11 udviklede sig overordnet set utilfredsstillende hos koncernen bag Ilva og Idémøbler.
Da Iddesign den 1. marts 2011 bød velkommen til sin nye direktør, Michael Christiansen, var det samtidig startskuddet til en forandringsproces, der skulle skabe fornyet vækst og indtjening.

Her, godt seks måneder senere, kan de første forbedringer spores, om end det langt fra har været tilstrækkeligt til at sikre sorte tal på bundlinjen i regnskabsåret 2010/11.

Underskuddet lyder på -120 mio. kroner mod -180 mio. i 2009/10 og -250 mio. kroner i 2008/09.

- Vi tror ikke på, at markedet vil hjælpe os, for med et fastlåst boligmarked, uro på de finansielle markeder og en lav forbrugertillid, skal vi selv skabe væksten samtidig med, at vi også reducerer omkostningerne. Det er baggrunden for, at vi har gennemført en række yderligere tiltag, som skal sikre, at vi ikke længere taber penge, siger Michael Christiansen.

Overskud på driften i 2011/12
Hovedelementerne i planen er at skabe vækst gennem salgsfremmende initiativer, at effektivisere og forenkle alle processer og at øge fokus på ledelse og medarbejderudvikling.

Arbejdet med at effektivisere og forenkle processerne har i det nye regnskabsår reduceret omkostningerne med 50 mio. kroner, svarende til knap 10 % af de samlede omkostninger, oplyser Michael Christiansen.

- Opgaven med at øge omsætningen og løbende tilpasse vores omkostninger fortsætter med uformindsket styrke fremover. I dette regnskabsår sætter vi hårdt ind på at skabe overskud på driften. Selvom markedsbetingelserne fortsat er svære, forventer jeg, at vi kan nå dette, lyder den optimistiske melding fra direktøren.

For at skabe et solidt grundlag for IDdesign, er selskabet i løbet af 2011 blevet tilført yderligere 155 mio. kroner i ny kapital, så egenkapitalen primo regnskabsåret udgør over 400 mio. kroner. Det svarer til ca. 35 % af balancen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125