23948sdkhjf

Syv vinduesnørder kan ikke erstattes af robotter

Trods digitalisering og øget automatisering værner Outrup Vinduer & Døre om det klassiske håndværk. 

Virksomhedens specialafdeling består af syv mand, som fremstiller vindues- og dørløsninger, der kræver et helt særligt håndværk. En af dem er 63-årige Svend Odgaard, som dagligt står i duften af savsmuld og producerer alle de særprægede efterspørgsler, der kommer ind fra kunderne. 

- Og modsat standardløsningerne bliver stort set alt ved specialløsningerne udarbejdet i hånden. Det gælder både vinduer med specialsprosser eller vinduer, som skal produceres i diverse atypiske former eller med helt særlige mønstre – altså med andre ord alle de opgaver, en maskine ikke kan klare, forklarer Svend Odgaard i en pressemeddelelse. 

Han er i sin tid udlært tømrer og har arbejdet som det i fem år, inden han blev ansat hos Outrup Vinduer & Døre i 1983. I maj måned har han været i virksomheden i intet mindre end 36 år, hvor han i løbet af årene har arbejdet i forskellige afdelinger med vidt forskellige opgaver, og det har givet ham en helt unik viden om vindues- og dørproduktion. 

- Igennem de 36 år, jeg har været hos Outrup, har jeg været placeret i forskellige afdelinger og løst forskellige opgaver, og det har givet mig et dybdegående indblik i, hvad der skal til for at producere et kvalitetsvindue, siger Svend Odgaard og fortsætter: 

- Særligt de seneste 15 år i specialafdelingen har nok gjort mig til lidt af en vinduesnørd, da jeg har fået lov til at beskæftige mig med de opgaver, som kræver unikke løsninger og en helt anden form for håndværk.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078