Jysk runder 10 mia. kr. i omsætning
Ifølge børsen runder Jysk i år 10 mia. kr. i omsætning og 1 mia. kr. i driftsindtjening.
Resultatet i Nordic er lidt lavere end året før – men det skyldes primært udgifter til 25-års jubilæet, der bl.a. omfattende landsomdeling af bogen Go’daw – jeg hedder Lars Larsen.
Det kommende år bliver præget af investeringer på ca. 1 mia. kr. i logistik.
Fem jyske kommuner (Vejle, Horsens, Kolding, Fredericia og Middelfart) skal slås om en investering i Jysk på en halv mia. kr. i et nyt robotstyret logistiklager med plads til 100.000 europapaller. Hertil kommer investeringer i nyt centrallager i Østeuropa og en stor udbygning af lageret i det sydlige Tyskland fremgår det af Børsen.