23948sdkhjf

Designikons livslange kærlighed markeres med japansk særudgave

Den danske designklassiker Høvdingestolen bliver nu lanceret i en særudgave med japansk eg, oplyser House of Finn Juhl i en pressemeddelelse. 

Designeren bag stolen, Finn Juhl, havde nemlig en særlig kærlighed til japansk design, hvorfra han har hentet inspiration fra til sine egne produktioner.

Senest har båndet mellem danske Finn Juhl og Japan ført til åbningen af House of Finn Juhl Hakuba Hotel i 2016, der er fuldt møbleret med Finn Juhls møbler. 

Og med relanceringen af Høvdingestolen bliver båndet mellem danske og japanske designtraditionerne nu endnu stærkere. Særudgaven produceres i et begrænset omfang - nemlig 25 høvdningestole af japansk eg.

Japansk produceret
Det er ikke kun egetræet, der kommer fra Japan. Også træstellet til høvdingestolen er produceret i det østasiatsike land, ligesom flere af de øvrige, avancerede specialstel til Finn Juhls møbler. 

Da House of Finn Juhl overtog hele produktionen af designikonets møbler i 2001 blev flere danske produktinosvirksomheder ellers afprøvet, men enten var kvaliteten ikke god nok eller også krævede producenterne, at der skulle laves store partier.

Derfor produceres de mest avancerede stel nu i Japan, mens størstedelen af produktionen dog fortsat sker i Danmark.  

Ikke alene finder produktionen af møblerne sted i Japan. Samtidig er landet også hjemsted for den største samling af Finn Juhl møbler hos den japanske professor Noritsugu Oda, der var nær ven af designeren. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094