23948sdkhjf

Ny adm. direktør i Holmris

Holmris Office har pr. 4. april 2011 ansat Niels Henrik Lauritzen som ny adm. direktør. Han erhverver sig samtidig en aktiepost i selskabet.
Målet er at få Holmris tilbage på vækstsporet, når Niels Henrik Lauritzen fra denne uge sætter sig til rette i direktørstolen hos møbelproducenten i Bjerringbro.

- Vi arbejder med en række strategiske tiltag, som skal styrke såvel virksomhed som partnere, siger den nye direktør, der kommer til Holmris fra en stilling som adm. direktør i DanTruck A/S.

45-årige Niels Henrik Lauritzen kender branchen fra sin tid som adm. direktør i Linak Danmark samt ikke mindst to år som bestyrelsesmedlem i netop Holmris. Han har således allerede et solidt indblik i virksomheden og de kommende udfordringer.

Indehaver vil fokusere på salg
Niels Henrik Lauritzen vil fremover udgøre direktionen sammen med indehaver Henrik Holmris, der er glad for, at det nu er lykkedes at styrke virksomhedens ledelse:

- Jeg har det seneste år brugt hovedparten af min tid på salg, og det vil jeg gerne fortsætte med. Vi skal ud og være mere synlige i markedet og vil arbejde mere med arkitekt- og projektbearbejdning sammen med vores forhandlere, siger Henrik Holmris, der er 3. generation i virksomheden.

Holmris Office kom efter et svært 2009 tilbage rette spor med et 2010-resultat på 1,5 mio. kroner før skat ud af en omsætning på 63 mio. kroner. Fremadrettet er det bl.a. ambitionen at øge eksportandelen, der ligger på ca. 10 %.

Holmris har i dag to fabrikker i Bjerringbro og beskæftiger 48 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125