23948sdkhjf

Møbelfabrik med nyt regnskab: Her er overskuddet vokset hvert eneste år

Mens Tvilum forsøger at rejse sig oven på en konkurs, er det samme lykkedes før for Steens I Kjellerup.

Siden den midtjyske møbelfabrik i 2012 gik konkurs og lod sig rekonstruere, har der været overskud hvert år, og hvert år er overskuddet vokset. 

2017 er netop blevet opgjort, og Steens øgede sit overskud før skat fra 7,7 til 12,2 mio. kroner.

- Vi sparer på omkostningerne og øger effektiviteten på de produkter, vi laver. Vi er beskedne, og der er ingen ekstravagance, siger økonomidirektør Preben Mosgaard til Wood Supply.

Årets omsætning steg med 7 procent for møbelfabrikken, som især laver lavprismøbler af massivt fyrtræ og malede MDF-plader til storforhandlere som europæiske detailkæder.

Og Preben Mosgaard glæder sig over, at produktmikset har været det rigtige og er lykkedes på firmaets markeder. Han mener også, at Steens-produkter har været til stede på de rigtige salgskanaler.

- De store europæiske detailkæder har en øget søgning på deres webportaler, og når vores produkter findes der, så smitter det af på os, siger Preben Mosgaard.

Det gode resultat kunne endda have været endnu bedre, påpeger han. Valutaudviklingen har trukket et godt år en smule nedad.

Tyskland er Steens Groups største eksportmarked. Efterfulgt af Storbritannien og Frankrig. 

Steens Group A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 76,6 70,5
Resultat af primær drift 13,2 10,1
Resultat før skat 12,2 7,7
Årets resultat 9,5 6
Balancesum 107,1 93,7
Egenkapital 35,1 25,6
Antal ansatte 164 159
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078