23948sdkhjf

IKEA sælger hovedlager i Aarhus

Den 5.090 kvadratmeter store ejendom er solgt til stor international virksomhed.

I forbindelse med udvidelsen af IKEA Aarhus blev de daværende lagerlokaler i overskud, og IKEA satte ejendommen til leje.

Sagen er imidlertid endt med et salg, da Colliers, der har stået for salget, fandt en interesseret køber.

- Der er tale om en ejendom beliggende i et af de absolut bedste erhvervsområder i Aarhus, hvor man finder rigtig mange lager- og industrivirksomheder, der nyder godt af den nemme adgang til både E45 og Djursland-motorvejen, fortæller Hans M. Hansen erhvervsejendomsmægler Colliers i Aarhus.

- Vi har formidlet mange handler i det område, det har længe været populært, men på grund af den historisk lave tomgang på logistik- og industrilokaler i Aarhus, så har vi det sidste års tid oplevet ekstremt stor efterspørgsel, siger Hans M. Hansen.

Ifølge Ejendomsforeningen Danmarks opgørelser er den arealmæssige tomgang i Aarhus 4,5 procent hvilket er et fald på 2,1 procentpoint i forhold til 2016. Til sammenligning er tomgangen i Region Midtjylland 4,7 procent, Region Hovedstaden 11,4 procent.

Størst er tomgangen i Region Syddanmark, her er 18,5 % af arealerne tomme.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078