Generationsskifte er tid til at ryste posen
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
Meldingerne kommer fra alle små hjørner af træ- og møbelbranchen. Både ejere, ledere og nøglepersoner bliver ældre for hver dag.
Generationsskiftene er på vej. Både i leverandørled, produktionsled og detailled lyder det fra mindre og mindre mellemstore virksomheder, at den nuværende ejerstatus har en udløbsdato.
Der er også mange, der ikke kan svare på, hvad der skal ske, når datoen er udløbet og mange som ikke kan se, hvem som skal overtage.
Der er dels en hel penge- og skatteteknisk problemstilling, som alle virksomheder skal forholde sig til ved generationsskifte. Det er revisionshusene til for at kunne rådgive om.
Rent eksistentielt for mange virksomheder er der en række restspørgsmål, der er overladt til ejeren.
Skal man lave den nuværende ejerstruktur fortsætte - blot som gået i arv? Og findes arvingerne overhovedet - og findes der i så fald et marked til dem?
Nyere forskning ved CBS - Handelshøjskolen i København - har peget på, at generationsskifter i familier ofte fører til ringere resultater, mens overdragelse til udefrakommende ledere kan vise sig at være gavnligt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at enhver bør se bort fra at videreføre virksomheden i familiens ejerskab. Det lyder snarere som en opfordring til ransagelse af sine forhold, så man ikke træffer en automatbeslutning.
Er det ejerlederens kompetencer, historik og gode rygte, der bærer virksomheden - eller er samme værdier også inkarneret i efterfølgeren?
Et generationsskifte er en anledning til at ryste pose og inddrage sit professionelle netværk.
Generationsskifte er en måde at give slip. For nogle kræver det øvelse.
