23948sdkhjf

Ikea snyder offentligheden: Er allerede startet med tredjepartssalg

Og det er med nettets helt store handelsgigant.

For et par uger siden meldte varehusgiganten Ikea ud, at den pønsede på at lade andre aktører sælge deres møbler. Tidligst fra 2018.

Og den nyhed faldt næsten sammen med, at Amazon afslørede, at de snart ville gå dybere ned i møbler.

Men da Ikea og Amazon hver især kom med deres udmeldinger, så tiede de sandsynligvis om, at de allerede havde fundet hinanden.

Et Ikea-sortiment kan i hvert fald allerede købes på Amazon nu, skriver nyhedsmediet Retaildetail.eu.

Allerede nu er det blevet muligt at købe nogle af Ikeas mindre varer på Amazons handelsplatform.

Og det sker længe før, Ikea havde varslet det.

Tidligere i denne måned meldte varehuskæden ud, at en test af tredjepartssalg ville finde sted i 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109