23948sdkhjf

Møbler fra Bramming til Kuwait

[i]Berg Furniture i Bramming har fået opbygget en god eksport af møbler. Lige nu er det en ordre til et stort finanshus i Kuwait, der behandles.[/i]
At indehaveren af Berg Furniture i Bramming har rødder i rejsebranchen synes at have smittet af på møbeleksporten. I hvert tilfælde kan Torben Ohlsen, der ejer Berg Furniture, konstatere at han får masser af ordrer til det udenlandske marked på sine eksklusive, komfortable og designorienterede stole og sofaer. Torben Ohlsen har netop været på forretningsrejse til Kuwait, og resultatet blev godt. En aftale om levering af et større parti møbler til et finanshus blev aftalt, og i forvejen har Berg Furniture netop leveret eksklusive kontorstole til Kuwaits børs, skriver Jyske Vestkysten.

Torben Ohlsen ser positivt på fremtiden, ikke alene for sin egen virksomhed, hvor han ser mellemøsten som et nyt og spændende marked, men også for resten af møbelbranchen, der i den seneste tid har kæmpet med røde tal i regnskaberne.

- Vi vil fortsætte med at udvikle og producere eksklusive møbler. Vi vil lytte til markederne og rette os efter efterspørgslen, og det er klart at vi vil udvise et socialt ansvar og bestræbe os på at beholde og tilføre arbejdspladser i Danmark. En smule idealisme er en nødvendighed. Min indstilling er: Lad være med at gøre de afsætningsmæssige aspekter mere komplicerede, end de i virkeligheden er. Gå ud på markederne og vær ærlig omkring dig selv og dit produkt, siger Torben Ohlsen til Jyske Vestkysten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078