23948sdkhjf

Pusterum til Axelsen A/S

[i]Kreditorerne sikrer møbelfabrikken Axelsen A/S mere luft ved at acceptere betalingsstandsning.[/i]
Med accept af en betalingsstandsning har Amtssparekassen og de store varekreditorer sikret Axelsens Møbelfabrik i Køng ved Glamsbjerg mere tid til at opnå en struktur, der blivende kan løse virksomhedens økonomiske problemer, skriver Fyens Stifttidende tirsdag.

Direktør John Klindt Jørgensen, Odense, der sidste år blev knyttet til selskabet som arbejdende bestyrelsesformand, ser optimistisk på fremtidsudsigterne.

- Jeg forventer, at vi efter betalingsstandsningen har et økonomisk sundt selskab. Det er imidlertid for tidligt at sige, om det ender med en virksomhed, der er mindre end i dag, siger John Klindt Jørgensen til Fyens Stifttidende.

Møbelfabrikken kom i krise, da den kom ud af 2002 med et drønende underskud på 10 millioner kroner og en egenkapital på minus fire millioner kroner. Ifølge FS førte det sidste sommer til, at Amtssparekassen konverterede lån til ansvarlig kapital, og kreditorerne indgik en afdragsaftale.

Ordreindgangen de seneste to-tre måneder været større end sidste år, og det er medvirkende til, at bank og kreditorer har valgt at give Axelsen en ny chance. Omsætningen er desuden stabiliseret. Betalingsstandsningen løber foreløbig frem til 10. marts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109