23948sdkhjf

Fra fattig mands bryllupsgave til nyt designfirma

Da 28-årige Jacob Godske fra Holstebro for 3 år siden skulle finde en bryllupsgave til sin bror, havde han ingen penge at købe den for.

Til gengæld havde han et stykke træ. Det forvandlede han til en vinreol, som blev taget godt imod af brudeparret. Siden er flere vinreoler blevet skabt i hans værksted, skrev Dagbladet Holstebro-Struer for nylig.

Og vinreolen blev starten på et nyt kunsthåndværksfirma - Godske Design - for den tømreruddanede vestjyde. Fra at lave vinreoler i forskellige træsorter, har han også bevæget sig hen mod skabelse af spiseborde og sofaborde.

Det er stadig hjemmesiden, der især er salgsplatformen, men håbet er at trænge ind med produkter hos møbelforhandlerne, fortæller han til Wood Supply.

- Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil have mine ting til salg i møbelbutikker. Lige nu er jeg i gang med en promoveringsproces for at få mit navn gjort synligt i branchen og har brugt mange penge på ting til opstartsfasen som computer, hjemmeside, træ, værktøj og mange andre ting, siger Jacob Godske.

Derudover kunne han tænke sig at nå ud til vinhandlere og restaurationer.

I næste weekend udstiller han på et galleri i Vinderup, og i september udstiller han på en lokal boligmesse i Holstebro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062