23948sdkhjf

Mislykket generationsskifte hos hegnproducent

I 2013 skete et generationsskifte hos hegnproducenten PIT Hegn med hovedsæde i Ringe på Fyn.

Det gik dog ikke som planlagt, og nu er 63-årige Palle Ingemann tilbage i direktørstolen, skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.

Personen, som skulle have ført virksomheden videre, forlod den tidligere i år. Palle Ingemann ønsker ikke at beskrive sagen i detaljer over for Fyens Stiftstidende, men et underskud på 1,3 millioner kroner i 2015 har spillet en rolle.

Derudover nævner han opkøbet af Odense Trådvarefabrik i 2015. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt, da 2 virksomhedskulturer skulle forenes, fortæller han til Fyens Stiftstidende.

Jeg er 63 år, og nu skal vi forfra igen i forhold til et generationsskifte. Det er ærgerligt, men da Jesper kom ind, var jeg syg og væk med stress, så hvis han ikke var kommet os til hjælp, var det ikke gået. Nu skal jeg så have styr på min organisation igen, og det er vi heldigvis langt med, siger Palle Ingemann til Fyens Stiftstidende.

Virksomheden, som har 45 medarbejdere fordelt på afdelinger i Ringe og Aarhus, fik i 2016 fik overskud på 400.000 kroner.

Firmaet er ikke umiddelbart til salg igen. Den 63-årige ejer arbejder nu med en 5-årig strategiplan.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063