23948sdkhjf

Labofa runder 10.000 solgte Cobra-stole

Et dansk design-samarbejde er blevet til en unik stole-succes: Labofa Stole har netop sendt Cobra-stol nummer 10.000 på markedet.
I fællesskab har to af Danmarks førende møbeldesignere, Hans Sandgren Jacobsen og Hans Thyge Raunkjær, udviklet møbelserien Cobra, der er målrettet til undervisning i segmentet mellem- og videregående uddannelser.

I januar 2010 – kun godt et år efter lanceringen – har Labofa Stole A/S netop sendt ”Cobra”-stol nr. 10.000 på markedet.

”Cobra”-stol nr. 10.000 indgår i en større ordre på 600 stole til et større jysk gymnasium. Labofa Stoles ”Cobra”-serie består, udover den populære stol, også af et bordsortiment.

- Designet og materialerne har ramt målgruppen og ikke mindst beslutningstagerne. Men også stolens fleksibilitet, komfort og holdbarhed er vigtige parametre til undervisningsbrug. I processen har de to møbeldesignere været i tæt dialog med en række relevante kontakter i undervisningsmiljøet, som har givet konstruktiv feedback. Den form for brugerinddragelse i udviklingsfasen har også bidraget til stolens succes, siger salgschef Benny M. Larsen fra Labofa Stole.

Benny M. Larsen fremhæver endvidere det tætte samarbejde med forhandlerne som en afgørende faktor for succesen:

-Forhandlernettet er landsdækkende, ikke specielt stort men specielt udvalgt i forhold til kundemålgruppen. Den strategi har vist sig effektiv for alle parter, vurderer salgschefen.

”Cobra” har fået sit navn på grund af sin karakteristisk svungne ryg, der giver associationer til Cobra-slangen. Stoleryggen er i formstøbt i glasfyldt nylon, mens sædet leveres i tekstil, laminat eller naturtræ.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109