23948sdkhjf

Gulvproducent opfører nyt centrallager

Kährs indleder efter nytår byggeriet af et 20.000 m² stort lager i svenske Nybro. Lageret får plads til 1 mio. m² trægulve.
Den svenske gulvgigant Kährs har indgået samarbejde med Skanska om at opføre et nyt centrallager på 20.000 m² i Nybro.

Bygningen, der opføres i tilknytning til Kährs fabrik i Nybro, ventes færdig i slutningen af 2010, og lageret får plads til omkring 1 mio. m² færdige trægulve:

- Med flytning af lageraktiviteterne (fra Kalmar, red. ) til Nybro fortsætter vi arbejdet med at centralisere vores virksomhed. Ikke blot effektiviserer vi virksomheden, vi får også store positive miljøeffekter ud af flytningen, siger koncernchef Per Skåner med henvisning til, at lageret opføres efter principperne i LEED-systemet.

Sideløbende med etableringen af det nye lager flyttes hele Kährs produktion i Ljusdal til Nybro.

Kährs har aktiviteter i flere end 40 lande verden over og omsatte i 2007/08 for 240,2 mio. euro.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095