23948sdkhjf

Jysk: 160 nye butikker i 2010

Møbel- og sengetøjskæden vil i løbet af næste år investere op mod 4 mia. kroner i nye lagre og butikker.
I 2009 har Jysk udvidet antallet af butikker med 140, og selvom kæden mærker den økonomiske krise på flere af sine markeder skal der endnu flere butikker på verdenskortet i 2010.

Det fortæller stifter og bestyrelsesformand, Lars Larsen, til dagbladet Børsen:

- Næste år håber vi at åbne 160 butikker, og året efter måske 180. Målet er, at vi år efter år hele tiden vokser lidt stærkere end året før. Vi har ikke noget endeligt mål for antallet af butikker, men målet er at blive globalt størst og stærkest. Vi vil være dominerende inden for vores branche i de enkelte lande, fastslår Larsen.

Jysk øjner store vækstmuligheder i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien samt i Kina og Bosnien, hvor kæden åbner sine første butikker i 2010. I alt er det planen at investere cirka 4 mia. kroner til næste år, hvoraf cirka 1,5 mia. skal bruges på butikker, mens 2,5 mia. kroner investeres i nye lagre i Danmark, Polen og Tyskland:

- Jeg har altid troet på, at det er godt at investere i krisetider. Og så har vi ikke været så afhængige af bankerne som mange andre. Vi har selv haft likviditet til at ekspandere, siger Lars Larsen.

Kilde: Børsen

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103