23948sdkhjf

God åbningsmåned for Ikea Odense

250.000 mennesker lagde vejen forbi Ikea Odense i november, og mange af dem var også en tur omkring områdets øvrige butikker.
Hos Ikea Odense har man nu opgjort besøgstallene for den første måned, og i alt 250.000 mennesker har været indenfor i det nyopførte varehus i det sydøstlige Odense:

- Vi er ovenud tilfredse med det resultat i betragtning af, at vi ikke havde helt så mange de første fire dage, som vi havde regnet med, siger varehuschef Anders Olsen til TV2 Fyn.

Der har i tiden op til åbningen været delte meninger om, hvorvidt Ikea-effekten ville få positiv eller negativ effekt på salgskurverne hos områdets øvrige butikker. Hos HTH Køkkenforum har de første erfaringer været gode:

- Der har været en positiv tilstrømning af kunder. Hele området er blevet omlagt trafikalt, og det har givet en ny situation, og salgsmæssigt er det gået over forventning, siger salgschef Lars Pedersen.

Ikea Odense forventer at få besøg af 1,2 mio. kunder om året.

Kilde: TV2 Fyn

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143