23948sdkhjf

Småt er godt

Wood Supply kommenterer.

David Wedege er journalist og nyhedsredaktør ved Wood Supply.

Nogle kalder det for Urbaniseringen 2.0. Kig bare på lejlighedsbyggerierne i havneområderne i Danmarks største byer. Folk vil bo der. De vil betale mange penge.

Det er dog ikke sikkert, at deres møbler kan flytte med. Måske gider de ikke have dem med. Mange flytter til byen fra forstædernes, satellitbyernes og stationsbyernes parcelhuskvarterer.

Og hvis der endelig er en ting, der typisk ikke bliver større, så er det antallet af boligkvadratmeter.

Det trækker møbelefterspørgslen den samme vej. Mindre og ikke større. Og Børge Mogensen nikker fra sit nuværende skjul - måske i sin egen tremmesofa - og siger: “Hvad sagde jeg”.

I den lille storbylejlighed skal sofaen måske have plads til 2 og ikke 3. Den skal måske også kunne mere. Måske opbevare ting.

Men det er ikke fordi der skal opbevares mere i den lille storbylejlighed. Snarere bare de rigtige ting de rigtige steder. Den urbane livsstil, som er på fremmarch, lægger ikke op til at gemme ting.

Det er både et spørgsmål om æstetik og praktik. Moden indfinder sig ikke kun af nødvendighed. Også i villaerne vil mange have mindre. Det må gerne være let og med mere luft imellem. Så urbaniseringen slår også mentalt igennem i villakvartererne.

Det forholder mange sig til i disse år. Nye møbler bliver skabt. En klassiker som Ditzels Vita-sofa er blevet lanceret for første gang i en udgave for 2 og ikke 3 personer.

I den nyeste FDB-kollektion ser man et skuffemøbel, der også kan være en siddebænk eller en måske en tv-bænk.

Og i dag bringer vi historien om Klim Møbelfabrik, der oplever tendensen: Store bogreoler sælges der færre af. Efterspørgslen går i retningen af mere nette opbevaringssager på 4 skrå ben.

Det er den vej, det går. For mange. Men husk at moden aldrig er for alle. Når alle er løbet den ene vej, sidder der altid nogle tilbage med en listig lille niche for de modsatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094