23948sdkhjf

Sveaskog øger indtjeningen

Den svenske træindustrikoncern kom ud af årets tredje kvartal med et overskud før skat på 420 mio. SEK. Det er næsten en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år.
Konjunkturerne for Sveaskogs produkter bevæger sig langsomt i den rigtige retning.

I tredje kvartal afsatte koncernen 2 mio. m³ tømmer, træmasse og flis, hvilket er 12 % lavere end i samme periode 2008. Nettoomsætningen er i perioden faldet fra 1,409 til 1,212 mia. SEK, mens det til gengæld er lykkedes at øge resultatet før skat fra 212 til 420 mio. SEK. Før værdiændringer på skov lyder overskuddet på 172 mio. mod 67 mio. sidste år.

Den totale omsætning i årets første tre kvartaler er mindsket med 17 % til 4,381 mia. SEK, mens resultatet før skat er øget fra 1,101 til 1,266 mia. SEK. Før værdiændringer på skov er resultatet faldet en smule; fra 553 mio. i 2008 til 446 mio. i 2009.

- Globalt befinder vi os fortsat i en dyb lavkonjunktur, men i tredje kvartal har vi set flere tegn på en positiv udvikling hos flere af verdens større økonomier. Fremgangen beror dels på omfattende tiltag fra mange nationale banke, dels på at lagerbeholdningerne generelt er meget lave, hvilket hurtigt påvirker fremstillingsindustrien, når efterspørgslen stiger, forklarer Sveaskog.

Sveaskog ejer 15 % af den produktive skov i Sverige og er leverandør af tømmer, træmasse og biobrændsel. Koncernen beskæftiger lidt over 1.000 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078