23948sdkhjf

Formaldehyd i møbellim: Regelkaos fra land til land truer

- Og truer eksporten.

Flere lande er ved at ændre regler på formaldehydområdet.

Og det får den danske træ- og møbelbranche til at frygte for internationalt regelkaos, som kan hæmme eksporten.

Flemming Larsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri nævner USA, som indfaser nye regler i december i år. Han nævner et forslag om nye regler i Frankrig. Overvejelser om nye regler på vej i Kina. Og ordningerne risikerer at blive så forskellige, at det giver anledning til stor bekymring.

- For danske virksomheder, som opererer på mange forskellige markeder kan  det blive et rent helvede. Både med hensyn til omkostninger og almindelinge administrativt bøvl. Derfor vil vi prøve at samarbejde med andre kræfter for at få presset på for bedre og mere ensartede regler, siger han til Wood Supply.

Det franske forslag til formaldehyd-regler er sendt i høring i Frankrig, og Flemming Larsen anser forslaget for at være en ret så ueuropæisk handelsbarriere.

- Så vi må se, om man gøre noget for at tilpasse de ændringer, så vi i Europa kan opretholde et åbent marked, og det vil vi gøre i samarbejde med Furntech i Danmark og den europæiske brancheorganisation. Og vi vil l løbende søge at informere virksomhederne om de ændrdinger, som vedtages..

Forskellige regler kan betyde forskellige målemetoder, krav til niveauer og mærkning af produkter,kan bebyrde virksomhederne administrativt og økonomisk , påpeger Flemming Larsen.

Er løsningen så ikke at gå efter formaldehydfri lim?

- Jo, på sigt kan man forestille sig det. Der er løsninger under udvikling, men kommercielt er der ikke så mange indlysende muligheder lige nu. Jeg ser ikke noget på markedet, der er i en fase, hvor man uden problemer kan fase det ind. Der er grænseværdier, som skal overholdes i dag, og de er på et lavt niveau. Så jeg ser ikke formaldehydholdig lim som voldsomt problematisk i sig selv, siger Flemming Larsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11