23948sdkhjf

Ikea Danmark venter overskud på kvart milliard

Trods afmatning i møbelbranchen forventer Ikea Danmark et resultat på omkring 250 mio. kroner, når årsregnskabet inden længe offentliggøres.
Kunderne strømmer fortsat til Ikea i stor stil, og når møbelgigantens årsregnskab for 2008/09 præsenteres om kort tid, vil de danske varehuse stå for et lige så godt resultat som forrige år.

Her opnåede man et overskud på 250 mio. ud af en omsætning på 2,4 mia. kroner, og finanskrisen ser således ikke ud til at have haft nogen større indvirkning på Ikea’s salg i Danmark:

- Vi kunne mærke en lille afmatning sidste år, da krisen var på sit højeste. Vi havde lige så mange besøgende som normalt, men der var færre kunder igennem kassen. I det nye år og igennem sommeren havde vi til gengæld et fantastisk salg, siger talskvinde Lena Gaarde til dagbladet Børsen.

Kilde: Børsen

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111