23948sdkhjf

Danish Crafts udnævner ny curator

Det bliver Nina Tolstrup, indehaver af designvirksomheden Studiomama, der skal sammensætte Danish Crafts’ kommende kollektion.
Danish Crafts har de seneste 11 år markedsført dansk kunsthåndværk under navnet "Crafts Collection", og for at styrke den internationale profil yderligere har institutionen nu udnævnt Nina Tolstrup som ny curator.

Nina Tolstrup er indehaver af designvirksomheden Studiomama, som blandt andet har udviklet gør-det-selv-stolen Pallet Chair,. Stolen indgår i ”The Pallet Project Collection”, der er en serie af originale møbler fremstillet af træpaller, som netop er blevet præsenteret i forbindelse med London Design Week:

- Min intention med de kommende kollektioner er i første omgang at videreføre det billede af dansk kunsthåndværk, der er blevet skabt med de tidligere kollektioner, og som udtrykker fornyelsen, styrken og potentialet i nyt dansk kunsthåndværk. Min internationale erfaring og store netværk i designbranchen gør det muligt for mig at bringe budskabet ind i nye sammenhænge og yderligere markere dansk kunsthåndværk internationalt, siger Nina Tolstrup.

Ud over at designe i eget navn er Nina Tolstrup designer for en lang række internationale virksomheder; herunder Habitat, Lexon og Trip Trap. Hun var desuden curator på den danske stand ved 100 % design-messen i London, der i 2007 præsenterede nogle af Danmarks førende yngre møbeldesignere og vandt prisen for ”bedste bidrag”.

Nina Tolstrup afløser arkitekt Karen Kjærgaard, der har været curator og udstillingsarkitekt på Danish Crafts’ seneste kollektioner CC10 – CC13.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109