23948sdkhjf

Panelproducenterne skruede ned for blusset

En ny rapport konkluderer, at knap 10 % færre træbaserede paneler forlod de europæiske fabrikker i 2008 sammenlignet med året før.
Nye tal fra EPF (European Panel Federation) viser, at produktionen af både spånplader, MDF/HDF og OSB gik tilbage i 2008.

Spånpladeproduktionen udgjorde 34,5 mio. m3, hvilket er en nedgang på 8,7 %, mens MDF/HDF-produktionen faldt med 8,3 % til 12,2 mio. m3. Mængden af OSB-plader blev reduceret med 9 % til 3,3 mio. m3.

Den dæmpede produktionsaktivitet skal dels ses som udtryk for, at Europas forbrug er faldet og dels, at det samtidig ikke er lykkedes for producenterne at øge eksporten. Således er det samlede forbrug i Europa faldet med 8,75 % for spånplader og 8,36 % for MDF/OSB, mens eksporten ligger marginalt under 2007-niveau.

På spånplademarkedet er Tjekkiet, Rumænien og Spanien de eneste blandt Europas ti største producentlande, der har øget produktionen, mens Tyskland og Frankrig er dem, der har skåret mest ned. Tyskland indtager dog fortsat positionen som den klart største producent.

Danmark, der er blandt Europas mindste producentlande, ligger uændret i produktionsniveau sammenlignet med 2007.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078