23948sdkhjf

Resultat: Brexit har gjort nas på midtjyske Steens. Og dog

Steens Group, der fabrikerer møbler i fyrretræ og malede MDF-plader primært på de europæiske markeder, har forbedret sit overskud i nyt regnskab, skriver Midtjyllands Avis.

Resultatet for 2016 er et overskud før skat på lidt under 8 mio. kr. mod lidt over 5 millioner før skat i 2015, og det tilfredsstiller ledelsen for den midtjyske virksomhed, som øgede omsætningen med 8,5 procent.

Det kunne dog have været endnu bedre, hvis ikke Brexit - Storbritanniens valg om EU-exit - havde indtruffet. England er et af de største eksportmarkeder for Steens.

- Storbritanniens »Brexit« er skyld i, at pundet er faldet med 20 procent i forhold til tidligere. Det er klart, at det har gjort ondt på vores pengepung, fortæller direktør Birger Christensen til Midtjyllands Avis.

At det alligevel endte med fremgang, giver han sine medarbejdere en stor del af æren for, og antallet af ansatte voksede i 2016 fra 143 til 159.

I 2017 forventer Steens Group at fortsætte fremgange på både toplinjen og bundlinjen.

 

Steens Group A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 70,1 60,1
Resultat af primær drift  10,1 7,3
Resultat før skat 7,7 5,3
Årets resultat 6,0 4,2
Balancesum  93,7 87,3
Egenkapital  25,6 19,6
Antal ansatte 159 143
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141