23948sdkhjf

Produktnyhed: Ny møbelserie fra Labofa Stole

Labofa har lanceret ”Cobra”, der er en møbelserie bestående af en stol og et bord til undervisningsbrug. Serien er designet af Hans Thyge og Hans Sandgren Jakobsen.
Cobra Stol
Stolen har fået sit navn, fordi den meget karakteristiske og svungne ryg har aner til det urbillede, vi har af slangens løftede hoved.

Den organisk og ergonomisk formede ryg er rygraden i hele stolen – den både støtter og bærer den siddende person. Den plaststøbte rygrad er formmæssigt og teknologisk presset til det yderste i den spændende og tynde ergonomiske form.

Ryggens form - der støtter præcist ind i lænden og har et behageligt, fjedrende bevægelsesmønster - er resultatet af lange ergonomiske modelforsøg og beregninger.

Som noget helt nyt og innovativt er ryggen og den understøttende struktur under sædet støbt i et stykke, hvilket giver et unikt og enkelt udtryk.

Ryggen er udført i nylon, som spiller smukt sammen med de utallige sædemuligheder - fra naturtræ til polstrede varianter med stødabsorberende kant.

Fodkrydset er designet til stolen og fås i enten den samme glasfyldte nylon som ryggen eller i en smukt poleret aluminium. Stolen fås med enten faste fødder eller hjul.

Cobra bord
Bordet er udviklet med fokus på de specifikke krav, der stilles til et undervisningsbord.

Det fås i flere størrelser og former og kan sammensættes til utallige løsninger.

Derudover er højdejusteringen baseret på et helt nyudviklet og innovativt reguleringssystem, der ved et enkelt greb gør det muligt at hæve hvert ben i intervaller af 2 cm uden brug af værktøj.

Kilde: Hans Sandgren Jakobsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079