23948sdkhjf

Ny Stor-Jysk går efter husets gamle møbelkunder

Når Jysk i Skive genåbner 16. marts i nogle nabolokaler til den gamle butik, er der masser af ekstra kvadratmeter, og det landets tredjestørste Jysk-butik. Kun i Odense og Esbjerg er der større Jysk-butikker.

Åbningen kommer især til at give plads til møbler. Mere end 100 ekstra møbler i forhold til før.

- Den er blevet meget mere åben og rummelig, og kunderne vil især opleve, at det gør en forskel for vores møbelsortiment, hvor vi nu kan udstille hele sortimentet, så kunderne kan prøve alle vores møbler og hente inspiration, siger Rasmus Dalgaard, der er butikschef i Skive.

Kunderne har efterspurgt det, siger han til Wood Supply. Mange fra Skive og omegn har tidligere kørt til Viborg for at kunne se et Jysk-sortiment af møbler, der var større end Skives. 

- De er kræsne og vil gerne se og prøve møblerne, og vil man gerne hente folk ind i butikken, så skal man kunne vise de ting, man har. Når kunderne oplevede, at vi ikke kunne vise dem et møbel, som de have set på nettet, så endte de ofte med ikke at købe det, eller også skulle vi selv bruge mange kræfter på at overtale dem, siger Rasmus Dalgaard.

Den nye Jysk i Skive flytter ind i lokaler, som før har tilhørt en møbelhander under Møblér-kæden, der senest hed Møblér-Danbo. Den har været der i mange år, så skibonitterne er vant til at købe møbler på adressen.

- Så der må være en masse kunder, som købte der før, og så er det fedt, at vi kan komme til og vise et større Jysk-sortiment, end vi har kunnet før.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109