23948sdkhjf

Finanskrise sender Scan Office-CJC Gruppen i betalingsstandsning

Dalende omsætning har bragt den landsdækkende kontorforsyning i økonomiske vanskeligheder. Via et nyt selskab - Scan Office ApS - forsøger virksomheden nu at drive aktiviteterne videre.
Scan Office-CJC Gruppen A/S blev i 2008 Danmarks største aktør på kontormøbelmarkedet med 16 enheder og en samlet omsætning på 600 mio. kroner.

En så omfattende ekspansionsstrategi stiller store krav til finansieringen, men i planlægningen havde ledelsen ikke taget højde for, at følgerne af finanskrisen ville blive så alvorlige, som det skulle vise sig. I løbet af vinteren oplevede kæden således et markant fald i omsætningen, og et akut behov for yderligere likviditet blev efterfølgende bremset af bankernes udlånsstop.

Siden da har der været arbejdet på mange modeller for at sikre virksomhedens overlevelse, leverandørernes udestående, kundeporteføljen samt ikke mindst de 300 arbejdspladser:

- I modsætning til tiden før finanskrisen, hvor mulighederne var mange, stod Scan Office-CJC Gruppen A/S pludselig overfor en situation, hvor det, på trods af intense forhandlinger, ikke lykkedes at nå frem til en holdbar løsning, forklarer administrerende direktør John Harbo Andersen.

Han fortæller, at det nu er lykkedes at foretage en rekonstruktion, hvor et nyt selskab - Scan Office ApS - via en kapitaltilførsel vil drive foretagendet videre med John Harbo Andersen selv i spidsen som administrerende direktør:

- Aktiviteterne i Scan Office - CJC Gruppen A/S fortsætter i et nyt helejet datterselskab. Derved er der skabt basis for, at virksomheden reddes og i fremtiden kan generere indtjening, så den kan stå på egne ben, lyder det fra direktøren.

Udover John Harbo Andersen vil direktionen i Scan Office bestå af divisionsdirektørerne Frank Lindhøj og Gert Gerber.

Kilde: Scan Office ApS

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094