23948sdkhjf

Nobia får grønt lys til frasalg

Myndighederne har nu godkendt salget af Poggenpohl.

Det var konkurrencemyndighederne i Tyskland og Østrig, der skulle godkende Nobias salg af Poggenpohl til Adcuram.

Det er der nu blevet givet grønt lyst til, oplyser Poggenpohl i en fondsbørsmeddelelse, og dermed kan salget afsluttes.

Adcuram købte Poggenpohl i december for 10 mio. euro.

- Poggenpohl er et brand med et stærkt omdømme på verdensplan, men der har været begrænsede synergier til resten af gruppen. Prisen er under vores forventninger, men ikke desto mindre mener vi, at dette vil skabe værdi for aktionærerne over tid, sagde Nobias administrerende direktør, Morten Falkenberg, dengang.

Poggenpohl blev overtaget af Nobia i 2000. Beliggende i Herford i Tyskland, udvikler, producerer og sælger Poggenpohl luksus-køkkener til forbrugere og projekt-kunder i Europa, USA og Asien, gennem 36 egne butikker og et stort netværk af forhandlere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078