23948sdkhjf

Plus i første regnskabsår

I juli 2015 slog to kendte navne fra møbelbranchen dørene op til Better Cph – en ny aktør med eneretten på distribution af møbelbrandsene Vitra og Artek til erhvervslivet i Danmark.

- Det var en fælles kærlighed til Vitras på en og samme tid tidsløse og innovative designs, der gav os ideen til at starte Better Cph op. Vitra er kort fortalt førende inden for møbeldesign, og vi er utroligt stolte af at kunne præsentere det i Danmark, udtaler administrerende direktør Ulrick Bloch Nielsen.

- Samtidig ville vi gerne udfordre den vanetænkning vi ofte så i indretningen af arbejdspladser og det åbne kontorlandskab i Danmark. Vi var enige om, at det måtte kunne gøres bedre, og det blev så til Better Cph, supplerer salgsdirektør Henrik Pallesen Hansen.

Better Cph har ifølge de to fået en god start på det danske marked og har i 2016 været med til at levere møbler til Mærsk Tårnet, Copenhagen International School og Lego. Trods alle de investeringer, der ligger bag etableringen, kom virksomheden ud af året med et positivt resultat på små 900.000 kr. Forventningerne til 2017 er også høje:

- Vi kommer både til at styrke samt udvide Better Cph i 2017, hvor vi forventer at åbne endnu et erhvervsshowroom i København. Derudover er vi ved at etablere et forhandlernetværk til astep, som er et nyt dansk lysfirma, som vi har store forventninger til, afrunder Ulrick Bloch Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11