23948sdkhjf

Sådan skal man opleve fremtidens møbler

Hvis man skal tro onsdagens møbelkonference i Herning.
Bæredygtighed og sociale medier og ny teknologi er to hovedtemaer, når der i dag er møbelkonference i Herning i dag.

Konferencen holdes af klyngen Lifestyle & Design Cluster, og konferencen finder sted hos VIA Design i Birk ved Herning.

- Vi har kigget i krystalkuglen for at finde nye begreber og muligheder. Vi har været i tæt dialog med virksomheder for at se, hvilke udfordringer, de har, og vi har blandt andet været i New York for at hente inspiration, fortæller Betina Simonsen, som er klyngedirektør for Lifestyle & Design Cluster.

Konferencen vil blandt andet udfordre møbelbranchen til at se mulighederne i virtual reality, som giver et realistisk blik ind i en kunstig verden.

- Branchen fortæller, at det er svært at sælge møbler på nettet, fordi man ikke kan få den samme oplevelse. Det kan man i høj grad bruge virtual reality til, for det kan stimulere nogle sanser, som webbutikken ikke kan.

Onsdag vil der være et inspirationsindlæg om virtual reality og deltagerne vil kunne tage en printet rapport om emnet med sig.

Konferencen har været holdt de seneste to år i København. Betina Simonsen glæder sig over, at interessen i Herning er helt intakt. 150 deltagere har meldt sig til.

Her er årets konferenceprogram.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156