23948sdkhjf

Fanø-firma fik fremgang

Det fremgik tidligere af denne artikel, at Fanø Træ ApS gik konkurs i januar 2014. Det var ikke en korrekt oplysning. Selskabet blev frivilligt opløst. Wood Supply beklager fejlen.

For næsten 3 år siden gik tre nye ejerledere ind og overtog aktiviteterne i Fanø Træ, som dels er et lokalt byggemarked og dels en lokal vinduesproducent, som især laver autentisk lignendne vinduer til Fanøs fredede huse.

Underskud har det endnu ikke givet i de tre år, der har været regnskab. Sidste år var dog vanskeligt. Og nu går det fremad igen.

- Vi brugte noget tid på at finde os selv, men nu er vi kommet ind i en god rytme, siger direktør Sebastian Marten Koch om det forbedrede regnskab. Der var jo mange ting, vi skulle lære. Én af os kommer ind i det som murer og skulle lære om, hvad tømrerne efterspørger. Og jeg selv var svagstrømstekniker, siger han til Wood Supply.

Når de alligevel trådte ind i en fremmed branche, skyldes det, at de øjnede en god mulighed i øens blandede byggeforretning.

En tredjedel af omsætningen tegnes af byggevaresalg. Den resterende del er især vinduesproduktion i specialklassen. De fleste kunder findes på Fanø.

- Men 3 døre er sendt til Aarhus, 2 til Tønder og 19 til Viborg. Det er det, vi har sendt over til fastlandet, nævner han.

Virksomheden drømmer også om at udvide fastlandseksporten. Men det er ikke dér, fokus især ligger.

- Nej, nu skal vi først høvle en masse gæld væk, og så kan man drømme bagefter, og det vil vi også gøre. Man skal dog også have kapacitet til det, og der er ikke grundlag for at gøre meget mere ved det lige nu, siger Sebastian Marten Koch.

Apropos fastlandet. Fanø ligger ganske tæt på Esbjerg. Danmarks femte største by. Skulle man tro var et forretningspotentiale for en Fanø-virksomhed. Men nej, pointerer Sebastian Marten Koch. Esbjerg er sort område på landkortet for Fanø Træ.

- Esbjerg er jo en ret ny by, og der findes vel ingen fredede huse i den by, som kan bruge vores vinduer.

Fanø Træ A/S
t. kr. 2015/2016 2014/2015
Bruttoresultat 2234  2087 
Resultat af primær drift 444   240 
Resultat før skat 214  14 
Årets resultat 152  22 
Balancesum 6742  6610 
Egenkapital 1801  1649 
Personaleomkostninger -1234  -1180 
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097