23948sdkhjf

Fynsk bordpladeproducent flytter - til Fyn

Inventarproducenten Uffe Østerlid, som driver et firma med eget navn, forlader Nørre Aaby efter 14 år og flytter til Middelfart, skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.

Der har Uffe Østerlid overtaget nogle lokaler, som før har tilhørt NPJ Steels.

69-årige Uffe Østerlid laver især bordplader til det danske marked sammen med sin hustru og to børn. Ambitionen er at udvide forretningen til også at være eksporterende.

- I Middelfart råder vi nu over 1700 kvadratmeter i rigtig god stand og får samtidig plads til et flot showroom i NPJ Steels tidligere administrationsbygning. Så vi er glade for, at vi kunne blive enige med Middelfart Sparekasse og kreditforeningen om at overtage bygningerne, siger Uffe Østerlid til Fyens Stiftstidende.

Tidligere har Uffe Østerlid drevet møbelfabrikker i Sønderjylland og Dømmestrup på Midtfyn. Han lukkede Dan Møbelfabrik i Dømmestrup, som lavede fyrretræssenge, i 1998, fordi fyrretræsmøbler blev usælgelige. Og efter en tid som lagerchef hos et møbelfirma i Odense valgte han for 14 år siden at blive selvstændig igen.

I dag laver han cirka 5000 bordplader om året, og årsomsætningen er cirka fem millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende.

Kilde: "Familievirksomhed flytter fra Nørre Aaby til Middelfart"

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128