Hvad skal branchen med alle de hipster-snedkere?
Wood Supply kommenterer.
Af David Wedege
En storbyungdom med fuldskæg og islandske sweatre fravælger i stigende grad det hellige universitet for at blive håndværkere og trodser idealet om kandidatgraden som billetten til en tilværelse.
Og ikke bare i storbyen. Trenden findes ude i alle hjørner, og selv i Bonderup i Nordjylland kan man købe et lokalsnedkereret plankebord på Instagram.
I den etablerede branche er der dog hørbar skepsis, og Wood Supply har i år talt med aktørerne om problemstillingen.
Størstedelen af møbelproduktionen findes langt ude i provinsen. Foran sig ser de en udfordring med at skaffe faglært arbejdskraft, og det er maskinsnedkere og ikke håndværksmøbelsnedkere, som efterspørges.
Det store ord for tiden er derfor mismatch. De unge, der vil lave møbler, bor for sjældent tæt på virksomhederne, som har behov eller meget snart får behov. Og de unge sværger til det rene håndværk og ikke til effektiv fremstilling.
Der er dog ikke mange virksomheder, som i særlig grad efterspørger møbelsnedkere og slet ikke i samme tempo, som tilgangen af unge til uddannelsen. I år flyttede Rud Rasmussens klassiske snedkeri fra Nørrebro til Carl Hansen & Søns topoptimerede fabrik på Fyn. Det trækker den gale vej.
Det oplagte er derfor, at man overtaler ungdommen med snedkerdrømme til at skifte spor og blive maskinsnedkere i Jylland i stedet for møbelsnedkere på Nørrebro.
Ingen tror for alvor på, at det rent faktisk sker. At unge med snedkerdrømme, som vil genleve et Mogensen-liv eller Wegner-liv, overhovedet gider. Heller ikke selv om organisationen Snedkernes Uddannelser lægger masser af kræfter i og gør massevis af overtalelsesforsøg. De lokker med virksomhedspraktik i stedet for skolepraktik og mulighed for job bagefter. Åbenbart for døve ører i mange tilfælde.
Og der rystes på lidt hovederne ude i branchen. Hvad vil ungdommen dog med skolepraktik og et marked for omkostningstungt, manuelt snedkerarbejde, som næsten ikke findes?
Men tænk nu hvis de dumme viser sig at være de kloge her.
Selv er jeg langt fra overbevist. Men vov bare at tænke det.
Det vil i så fald ikke være første gang i historien, at en modstræberisk ungdom udfordrer en gældende præmis og skaber en helt ny, som vender op og ned på, hvad der kan lade sig gøre.
Vi har allerede set trenden i fødevarebranchen. Der er en længsel efter at producere lokalt og købe lokalt, fordi det er nært, ærligt og autentisk.
København har en meget høj koncentration af møbelkunder, og "hipstersnedkerne" bor der, hvor kunderne er. Det er bare den første mulighed, man kan øjne i stedet for at se begrænsninger.
Og faktisk er det ikke så lidt respektabelt, at masser af unge faktisk er parate til at opgive jobsikkerhed og sikre penge og stigninger i udsigt, fordi der er andre længsler, der trækker.
Skulle denne bevægelse så oven i købet lykkes med at skabe trend, der får forbrugerne til at købe mere dansk, mere omkostningstung håndværk og holdbar kvalitet, så vil håndværkstrenden også vinde noget for branchen. Hele branchen.
Foruden alle de idéer og impulser, som ungdommen vil tilføre og som kan vise sig også at komme den etablerede industri til gode. Ja, måske fremtidens massesuccesser med dansk fuldblod og håndværkstradition.
For en fabrik, der laver licenserede klassikere med CNC-maskiner på fuldt drøn, reproducerer strengt taget blot sig selv, og kan vi leve af det om 30 år?