Hvorfor er møbeltyveri kundens problem?
Wood Supply kommenterer.
Af David Wedege
Jeg ser somme tider unge mænd med tatoveringer, der sælger dyre stole og lamper på internettet, hvor almindelige folk kommer og handler. Og synet fylder mit sind med mistanke. Er de med i bander, og er det hælervarer?
Den mistanke er synd og uretfærdig over for alle unge mænd med tatoveringer, som har anskaffet deres møbler lovligt og sælger dem lovligt. Vi har alle været unge. Cirka halvdelen er mænd. Tatoveringer er blevet ret almindelige. Og jeg skal tæmme mine fordomme.
Men designermøbler er varme og omsættelige sager for kriminelle, som handler møblerne på nettet. Det er det faktum, der føder mistanken. Når banker ikke har kontanter, og tankstationer har sikrede bokse, så flytter berigelseskriminaliteten. Lige nu er privatpersoner, virksomheder og institutioner, som har attraktive møbler, et systematisk mål for indbrud og tyveri.
Selv stjålne penge bliver omsat til designermøbler for at sløre beskidte penges sporbarhed.
Hvidvaskning af penge med møbler kan branchen ikke gøre så meget ved, med mindre man er vaks ved havelågen, som Brdr. Friis Møbler i Søborg, der spærrede en kreditkorttyv inde, mens han ventede på en lænestol.
Møblerne i sig selv må derimod kunne sikres mod tyveri ved hjælp af de muligheder, som teknologisk innovation kan tilbyde. Om det er dna-spray, mærkning eller sporbare chips.
Branchen kan stå sammen om at udvikle nogle meget stærke standarder for tyverisikring, som gør det uattraktivt at stjæle møbler og som er stærkere end løsninger, de enkelte virksomheder kan udvikle hver for sig.
For lige nu er det kundens problem, at møbler er yndede tyvebytter, og for kunderne kan det være decideret utrygt at eje møbler af værdi, fordi man kan ende i banditters søgelys. Tyvene kigger ikke blot på dyre adresser. De kigger også i vinduer og på socialemedieprofiler.
Og det er jo indbruddet og ikke så meget tyveriet, der er traumatisk ved det hele for ofrene. Så omsorg for kunderne er ikke noget uvigtigt aspekt. De fleste, der har gode møbler, har også gode forsikringer.
Hvis møbler generelt kan sikres bedre, så afskaffer vi selvfølgelig ikke berigelseskriminalitet. Så flytter den formentlig et nyt sted hen. Men det er en anden vigtig diskussion, som inddrager det øvrige samfund.