23948sdkhjf

Ilva fylder 55 år

En af landets ældste kæder inden for boligindretning fejrer 55 års fødselsdag.
I over et halvt århundrede har Ilva givet inspiration til danskernes boligindretning.

Det er noget af en bedrift – og faktisk er Ilva en af de ældste møbelkæder herhjemme, der stadig eksisterer, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Ilvas historie går helt tilbage til 1961, hvor en selvstændig og visionær møbelhandler slog dørene op til sin første butik.

Jørgen Linde var kendt for at være en ekstremt dygtig købmand. Og så var han ’polstermand’ til fingerspidserne: Sofaer var hans et og alt.

Den 20. maj 1977 skiftede Jørgen Linde navnet ud på sit bolighus, da han slog dørene op til sin første Ilva i Ishøj.

Navnet Ilva – sådan lyder rygtet i hvert fald – er sat sammen af forbogstaverne fra Inger Linde, Jørgen Lindes kone, samt de to første bogstaver i ordet varehus. Hverken Inger eller Jørgen Linde har dog nogensinde bekræftet rygtet.

I dag har Ilva syv bolighuse i Danmark: Aalborg, Aarhus, Ishøj, Kolding, Lyngby, Odense og Viborg. Derudover ligger der en Ilva i Malmö – samt et franchisebolighus på Island.

Op gennem 00’erne var Ilva gennem en omskiftelig periode, hvor den oprindelige ejerfamilie solgte deres livsværk til en engelsk kapitalfond, der forsøgte sig med en stor ekspansion i England. Men siden trak den engelske kapitalfond sig ud og kæden blev solgt til Lagerinn, en islandsk detailhandelskæde. Siden overtog den nordiske kapitalfond Axcel Ilva – og i dag er kæden ejet af Lars Larsen.
Læs mere om: Ilva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078