23948sdkhjf

Trenden er hård som sten

Wood Supply kommenterer.
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør på Wood Supply. En del af Nordiske Medier.

Det går stærkt. Måske stærkere end nogensinde. Og Dencons direktør Henrik Søgaard Feld sagde det vist bedre end de fleste, da han tidligere i år over for Wood Supply beskrev modens luner og kaldte det for totalt anarki. Dencon havde ganske enkelt droppet at lagerføre og lagt om til højeffektiv ordreproduktion, for det man har lavet i dag, kan være usælgeligt i morgen.

En årlig nyhedsmesse kan næsten ikke dække året længere. Pludselig har en ny trend indfundet sig, og moden bekymrer sig ikke om messekalendere. Impulserne springer ud, så snart de er der.

Og der er altid flere parallelle trends, der spiller sig ud på én gang, men skal man pege på en, som er ved at skabe fortællingen om 2016, så må det være sten og det, der minder om sten.

Meget tyder på, at de hårde materialer for alvor er ved at indfinde sig som en naturlighedsmarkør efter de rustikke planker. Vi har set marmorpladerne triumfere i 2016 især som bordplader, men også i interiørprodukter som lampefatninger. Og hvor trendige materialer næsten kunne være år undervejs fra avantgarde til bredde, så er marmoret forlængst blevet set i lavprissegmentet og været solgt som folkelig slagvare. Lavprissegmentet venter ikke længere på folkets accept af en trend. Nu ruller man de nyeste trends ud nærmest i realtid.

Men vi kan komme til at se endnu mere sten og helt andre stentyper, hører man fra branchen. Designbranchens spydspids er måske allerede ved at lægge afstand til marmor, men ikke til det hårde.

Flere danske aktører, især nye og yngre virksomheder uden særlige forhistorier, vader friskt ind på markedet med beton, som findes i alt fra udendørsinventar på kontraktmarkedet til indendørs stuemode. Nærmest som en homage til 60’ernes brutalistiske betonarkitektur, som blev mindst lige så udskældt, som den blev hyldet.

Lige nu er betonen ved at indfinde sig i toppen af boligdesign - faktisk uden for boligmodens højsæson for nyheder. Det var svært at forestille sig for få år siden, hvor lyst egetræ ligende selve den danske møbelhistories afslutning.

Hvordan skal man som møbelproducent så forholde sig til dette forvirrende virvar af trends? Langt de fleste skal formentlig fortsætte med det, de er bedst til, men det betyder ikke, at man intet nyt skal gøre. Og blot sige, at man kender sine kunder og deres behov.

Det er især nyere aktører uden gamle bindinger, der kan bruge trends og innovation til at penetrere markedet, mens de gamle og etablerede kender deres berettigelse ved at pudse og vedligeholde arvesølvet og lancere deres klassikere i udgaver, som rammer tidsånden.

Tradition og nytænkning i fuld dynamik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078