Jysk-succes fortæller os, hvad vi kan i Danmark
Wood Supply kommenterer: "Det er simpelthen typisk Jysk at ligge gemt bag træerne på landevejen mellem Løgstør og Fjerritslev"
Af David Wedege
I denne uge kan Jysk-kæden berette, at omsætningsrekorden står for fald, når regnskabet sidst på året bliver offentliggjort.
Samtidig runder kæden butik nummer 200 i Polen, som er det største land. Den kæde, Lars Larsen åbnede i 1980 åbnede i Aarhus på indfaldsvejen fra Silkeborg og med gule priser og slagtilbud, blev trin for trin til en kæmpe.
Nu vil nogen tænke, at Jysk er en kronjuvel i dansk detailbranche og knapt så meget i møbelbranchen. Hvor designparnasset måske ikke har meget andet til overs end fnys?
Men prøv lige at skille de to ting ad. Det er nemt med ord, men knapt så nemt i virkeligheden. En betydelig del af møbelproduktionen afsættes til privatforbrugere i et detailed, så selvfølgelig hænger tingene sammen, og Jysk-historien fortæller noget værdifuldt om, hvor kunderne vil handle, hos hvem og til hvilken pris.
For Jysk har gjort det sin egen måde. Lad mig som jyde svælge lystigt i selvfordomme og kalde måden for jysk. Eller en Klodshansagtig facon.
Det Klodhansagtige - som at komme anstigende hos kongen med mudrede støvler - ligger i, at kæden har trodset en megatrend i stedet for at følge den - nemlig trenden mod stadig færre og større centre - og placeret Jysk-butikkerne hvorsomhelst det kunne være. Hvor alle andre globale kæder finder det hovedrystende håbløst at være.
Det er simpelthen typisk Jysk at ligge gemt bag træerne på landevejen mellem Løgstør og Fjerritslev i Nordjylland - nærmest ude i ingenting. Og hvordan kan man? Fordi man evner at være lokal og storkæde med driftsfordele på én og samme gang.
Ikke dårligt set. For når centrene suger livet ud af distrikterne, så bliver der noget rum tilbage. Ikeas globale triumf bliver ikke gensvaret ved at mobilisere til storslag på svenskernes territorium. Jysk indtager det land, svenskerne har efterladt.
Man kender det fra andre brancher. De store gigantindustrier tager sit. Et land som Danmark med en struktur bestående af mindre og mellemstore enheder må tage de nicher, der efterlades tilbage.
Eller ta' Selta i Viborg (hvor man sel' ka' ta'), som i denne uge fejrer 40 års jubilæum. Der var ingen Ikea i Viborg i 1976, og så længe Ikea ikke kommer til Viborg - for det gør de vel aldrig - er der en stærk og magtfuld Selta, som kan holde en del midtjyder fra at køre til Aalborg eller Aarhus.
Så tillykke til Jysk. Og tillykke til Selta.
Det er ægte jyske succeshistorier. Og i øvrigt også danske. Og en påmindelse om, hvilke muligheder et bette land har globalt.