Et havnebad af forstenet træ
Det skriver Jyllands-Posten.
- Traditionelt ville man bruge trykimprægneret træ, men Aarhus Kommune har en politik om kun at købe certificeret bæredygtigt træ og altså ikke det trykimprægnerede, siger Ole Mortensen til Jyllands-Posten, teknisk chef hos Casa Entreprise, entreprenør på byggeriet.
De 32.500 meter træ, som skal udgøre havnebadet, vil bestå af svensk fyrretræ, som har fået en behandling, der indkapsler træets celler, så det er modstandsdygtigt over for råd og ild, og det er Frøslev Træ i Padborg, som leverer det.
Ved at behandle træet med en siliciumopløsning får det egenskaber, som nærmest forstener træet som om det var fossileret. Materialet har været kendt i Sverige i 4 år.
Havnebadet åbner i sommeren 2017.