23948sdkhjf

SKI-aftale skaber jobfest hos Scan Office

Scan Office, som har vundet den 4-årige kontrakt med Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), skal torsdag starte leveringen til de kommuner og institutioner, som er med i indkøbsfællesskabet.

Og det har skabt jobfest i kontormøbelvirksomheden, som har rustet mandskabet op med cirka 10-12 procent.

Foreløbig er der udvidet med godt 10 nye stillinger, og de skal især tage sig af salg fra telefonen og salg ude på landevejene.

For selv om en 4-årig kontrakt er der stadig grund til at være fremme i skoene, mener adm. direktør Finn V. Nielsen.

- Vi tror, det er vigtigt at have en meget stærk kundeservice som en del af sådan en aftale. Det er er ikke kun et spørgsmål om at have noget katalogsalg over nettet. Vi skal også servicere og rådgive, siger han til Wood Supply.

Han tør ikke sætte tal på betydningen af SKI-kontrakten. Det er blevet skønnet, at aftalen vil give en omsætning på op imod 100 mio. kr. om året.

- Mere tør vi ikke sige noget om. Og heller ikke om bundlinjen i det, for vi skal vide noget mere om, hvad der rent faktisk bliver købt, men vi tror på en positiv udvikling for bundlinjen, siger han.

For næsten syv år siden blev Scan Office genstartet som rekonstruktion efter en konkurs, og siden er det stort set kun gået fremad. Finn V. Nielsen tror, at den historiske baggrund har inspireret medarbejderne, som mener har en stor vilje til at få ting til at lykkes.

- Når man først har prøvet at være nede og siden er blevet genrejst, så er medarbejderne stolte af at vise, at det ikke var deres skyld, at det gik, som det gik, siger Finn V. Nielsen.

En virksomhed, som står til at miste den millionomsætning, som Scan Office vinder, er Duba-B8 med base i Bjerringbro, som i 4 år har haft en aftale med Staten og Kommunernes Indkøbsservice.

Duba-B8 har ikke ønsket at kommentere situationen over for Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078