23948sdkhjf

Ny storleverandør skal nu servicere 70 kommuner

Farvel til Duba-B8 og goddag til ny udbudsvinder fra 1. september.
5 store aktører inden for kontormøbler har dystet om den 4-årige møbelkontrakt, som 70 kommuner samt to offentlige organisationer i år sendte i udbud. Den såkaldte SKI 50.30-aftale, som erstatter de hidtidige aftaler på området.

Scan Office's aftale med SKI omfatter:

Skriveborde
Skrivebordsstole
Mødeborde
Mødestole
Barborde
Barstole
Reoler
Skærmvægge
Skrivebordslamper
I 4 år har Duba-B8 med hovedsæde i Bjerringbro haft opgaven. Fra og med torsdag er det Aalborg og Herlev-baserede Scan Office, som vandt udbuddet, der skal mønstre de godt 2100 forskellige varer.

Scan Office har haft travlt med at forberede sig til torsdagens indtræden i aftaleperioden.

- Vi er utrolig glade og stolte over vi har vundet aftalen. Men vi går også ydmygt til opgaven. Vi er meget opmærksom på, det er en stor opgave og at det kræver hårdt arbejde af os alle. Samtidig skal vi bevare fokus på at servicere vore nuværende kunder på samme høje niveau som hidtil. Ingen må føle sig tilsidesat eller nedprioriteret. Derfor har vi hen over sommeren arbejdet på højtryk for at tilrette vores interne systemer til opgaven, rekruttere arbejdskraft - såvel eksterne medarbejdere som interne medarbejdere og udarbejdet materiale til kommunerne, som er nødvendigt i henhold til kontrakten. Nu er vi ved at være i mål og er klar til at servicere størstedelen af kommunerne i Danmark, sig Finn V. Nielsen, administrerende direktør hos Scan Office.

Finn V. Nielsen synes, at SKI, som er Staten og Kommunernes Indkøbsservice, lavede et godt udbud, som både tilgodeså pris, kvalitet og service. Derfor glæder Scan Office sig over, at der bliver plads til høj kvalitet i leverancerne, som kan holde i mange år.

Langt størstedelen af møbelproduktionen bliver dansk, lover han. Alle tilbudsgivere har også skullet vise certifikater for overholdelse af EN-normer for produkterne.

For Scan Office er det langt fra nyt at skulle levere til den offentlige sektor, og Scan Office har haft flere af aftalens kommuner som kunder.

- Vi er glade for, at vi kan genoptage det gode samarbejde og vi ser frem til at kunne servicere såvel kendte som nye kunder, siger fortsætter Finn V. Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094