23948sdkhjf

Så meget har DLH forbedret indtjeningen

Trægrossisten tager markant hop i ny halvårsrapport
Mange strenge år kan snart være slut for den hædrekronede trægrossist Dalhoff Larsen & Hornemann, som i 2009 tabte en halv milliard og som siden har høstet underskud på underskud.

DLH-koncernen har haft travlt med at indsnævre forretningen fra et globalt til et nordisk fokus, og nu lader det til at gå rette vej.

På samme tid sidste år havde DLH tabt 47 mio. kroner. I første halvdel af 2016 har DLH tabt 3 millioner, viser en halvårsrapport, som DLH netop har offentliggjort.

Resultatforbedringen sker i takt med, at forretningen snævres ind.

Rapporten viser, at personaleomkostningerne i årets første halvdel er faldet til 2 millioner mod over 7 millioner i 2015, og det fremgår, at balancesummen er stærkt faldende fra 250 mio. kr i første halvdel af 2015 til 141 mio. kr. i år.

I rapporten skriver DLH også, at der er en positiv tendens i Norden, som påvirker firmaets præstationer.

- Egentlig er det ikke de store, forkromede ting, der ligger bag. Vi har arbejdet hårdt på at forbedre strukturen og højne effektiviteten og tilpasse omkostningerne, siger Michael Bühlmann, adm. direktør, til Wood Supply.

Han siger, at det er det samme, der skal ske for at trække DLH det sidste stykke op, så resultaterne bliver positive.

- Vi skal bare fortsætte med at forbedre os på samtlige punkter og hver dag levere varen til vores kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094